Hærfører bag Srebrenica-massakren er død - 84 år
Ratko Mladic havde tilnavnet "Slagteren fra Bosnien". Han var idømt fængsel på livstid for folkedrab.

Ratko Mladic havde tilnavnet "Slagteren fra Bosnien". Han var idømt fængsel på livstid for folkedrab.

Ratko Mladic, der var de bosniske serberes hærfører under Srebrenica-massakren, er død. Han blev 84 år.
Det meddeler serbiske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.
Mladic afsonede en livstidsdom for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under borgerkrigen i det daværende Jugoslavien fra 1992 til 1995.
Han var blandt andet dømt for sin rolle i massakren i Srebrenica i Bosnien-Hercegovina på omkring 8000 bosniske drenge og mænd.
På den baggrund fik han tilnavnet "Slagteren fra Bosnien".
RITZAU