Lige over halvdelen af danskerne mener, at deres uvaccinerede medborgere er »uansvarlige«. Det viser en spørgeundersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Berlingske, hvor 1.066 repræsentativt udvalgte danskere er blevet spurgt.
En af dem, der har fravalgt en coronavaccine, er Anne Sofie Allarp, som er debattør, journalist og forfatter.
»Regeringens udskamning og stigmatisering af uvaccinerede synes jeg er så vanvittig. De fleste af dem, der ikke er vaccinerede, er børn og unge, som ikke selv er i nævneværdig fare for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet,« siger Anne Sofie Allarp.
Hun har modtaget en række andre vacciner og er ikke modstander af vacciner generelt. Men det nuværende smittetryk viser, at coronavaccinen ikke effektivt bremser smitten, siger hun.
»Så det er et spørgsmål, om man føler, at man har brug for den gode hjælp til at stå igennem en infektion, som vaccinerne helt klart giver. Det valg skal være op til den enkelte, og jeg respekterer andre i deres valg,« siger Anne Sofie Allarp.
Psykolog Thomas Markersen mener, at selvom det kan føles rigtigt, at folk, der fravælger vacciner, er uansvarlige, så er det ikke nødvendigvis sådan.
»Man ved, at så snart der er mange følelser på spil, så tænker folk mindre klart, og allerede fra de første billeder af ligfyldte lastbiler i Italien har følelserne været i spil. Man kan komme til at tænke, at de, der ikke vil vaccineres, sætter ens bedstemor og bedstefars liv i fare,« siger Thomas Markersen, da Berlingske beder ham forsøge at forklare, hvorfor danskerne har så stærke holdninger til dem, der ikke vil vaccineres.
Liberalismens grundsætninger
Grundlæggende er der er to modsatrettede tankegange på spil: Den kollektivistiske og den individualistiske. Mens de kollektivistisk anlagte mener, at man bør tage vaccinen for de andres skyld, kan de allermest individualistiske mene, at mennesker udelukkende har ansvaret for egne gerninger, mener psykologen.
»En del af superindividualisterne tilhører den traditionelt maskuline gruppe, der hellere vil tage chancen med en sygdom, som de mener, at de kan overvinde selv og få bedre immunitet ud af, end hvis de tog en vaccine. Som en kaptajn på egen båd, der sejler i et oprørt hav,« siger Thomas Markersen.
Men Signild Vallgårda, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, mener, at de mennesker skal huske på en af liberalismens grundsætninger.
»Grænsen for ens frihed går der, hvor den begrænser andres frihed. Hvis ikke man er vaccineret, kan man risikere at gøre skade på andre, hvilket selvfølgelig griber ind i deres frihed. Jeg synes dog ikke, man kan kalde alle uvaccinerede uansvarlige. Hvis folk for eksempel er reelt bange for vaccinen, må man respektere det. Man skal ikke tvinge de mennesker til at blive vaccinerede, det vil være et voldsomt overgreb,« siger Signild Vallgårda.
Anne Sofie Allarps fravalg handler dog ikke om nogen frihedskamp, siger hun.
Det handler blandt andet om, at hun har et nært familiemedlem, som ifølge Allarp har haft et langvarigt sygdomsforløb efter sin covidvaccine. Hun er bekymret, da hun har samme allergiprofil som familiemedlemmet, der fik vaccinebivirkninger og venter derfor på en afklaring af, hvad der kan have udløst reaktionen.
»Hvis der bare er en minimal risiko for, at jeg reagerer tilsvarende, er den pris for høj. Og det hjælper ikke, at det pågældende familiemedlem er mødt af et sundhedsvæsen, der ikke aner, hvad de skal stille op overfor de her bivirkninger,« siger Allarp.
Regeringen og Sundhedsstyrelsen angiver presset på sundhedsvæsenet som grund til, at man skal blive vaccineret, altså det førnævnte kollektivistiske ansvar.
Adspurgt om det ansvar, svarer Anne Sofie Allarp:
»Jeg synes, det er meget vigtigt, at hver enkelt overvejer sin egen risiko i det her forløb, også i forhold til sundhedsvæsenet.«
Frihedskæmperne?
Selvom frihedskampen ikke er en faktor for Allarps valg, så ser nogle på fravalget som en demonstration af frihed. Tre procent af de adspurgte i undersøgelsen opfatter dem, der ikke vil vaccineres, som »frihedskæmpere«. Omvendt mener seks procent, at folk, der ikke vil vaccineres, er »farlige«.
Det vidner om, at Danmark har importeret en måde at tænke på fra USA, mener Thomas Markersen.
I USA bruges ens holdninger til for eksempel abort, homoægteskaber eller feminisme også til at markere, hvilken fløj man tilhører.
Modstandere af ens holdning kan man så enten omtale som eksempelvis politisk korrekte eller mandschauvinistiske, afhængigt af ens egen position
»Og når det hele ryger ind i det maskineri, bliver en reel diskussion om ens bekymringer sværere at have – fordi så snart, man gerne vil have en diskussion om noget, mener folk straks, man hører til den ene eller den anden fløj,« siger Thomas Markersen.
Men hvordan kommer de vaccinerede og de ikkevaccinerede så hinanden i møde?
De gode råd
Netop på grund af det politiske grøftegraveri skal de to grupper prøve at mødes for at bevare den demokratiske samtale, siger Signild Vallgårda.
»Begge grupper gør klogt i at forsøge at forstå hinanden. For eksempel at en del af dem, der ikke vil vaccineres, er virkelig bange – og omvendt: At en del af de vaccinerede også er bange. Det må man respektere og ikke skælde folk ud for at være egoistiske. Af samme grund mener jeg heller ikke, at et vaccinekrav ville give mening. Det er ikke en smart vej at gå, det vil gøre folk endnu mere faste i deres overbevisning om, at vaccinen skal andet end beskytte. Der er en fantastisk stor tillid mellem borgere og stat i Danmark, og den tillid bevarer man ikke med tvang,« siger Signild Vallagårda.
Thomas Markersen mener, at vaccinemodstanderne også for deres egen skyld gør klogt i at vise respekt overfor den store del af befolkningen, som er bange eller bekymrede for virussen.
»Jeg vil opfordre dem til for eksempel at vise respekt ved at bære mundbind indenfor og ikke klæde sig i sort og kaste med kanonslag (som protestgruppen Men in Black, red.). Det gør nemlig folk bange og mindsker forståelsen for de frivilligt ikkevaccineredes synspunkter,« siger Markersen og fortsætter:
»Omvendt skal de vaccinerede også vise respekt for, at man kan mene, at der for eksempel ikke er langtidsdata nok på vaccinerne. Man skal have respekt for hinandens bekymringer. Selvom man er uenige om, hvad det er, man skal være bekymret for, så er de fleste bekymrede. Når man er usikker, ked af det og bange, så ligger det til os at finde syndebukke for de følelser. Antivaxxerne bliver syndebukke for mange menneskers frygt, mens politikere og medicinalvirksomheder bliver syndebukke for antivaxxernes frygt.«
Tidligere infektion giver god beskyttelse
Anne Sofie Allarp siger, at det for hende ikke handler om politik eller syndebukke. Hun er dels bekymret over bivirkningerne, og dels vurderer hun, at hendes system kan modstå en eventuel infektion. Derudover giver tidligere infektioner, som Allarp har to af, ifølge Statens Serum Institut (SSI) god beskyttelse mod geninfektioner.
»Jeg har i min omgangskreds primært mødt forståelse for mit fravalg. Jeg synes, at dem, der mener, at ikkevaccinerede er uansvarlige, burde sætte sig ind i grundlæggende fakta omkring virus og vaccination. Jeg forstår virkelig godt, at andre vil vaccineres, og er glad for, at min gamle mor er vaccineret. Men for mig, helt personligt, vurderer jeg, at risikoen for bivirkninger er større end risikoen ved at blive inficeret igen.«
Førnævnte figur fra SSI viser også, at den bedste beskyttelse opnås ved både at have været smittet og være vaccineret, men der er endnu ikke data for, om beskyttelsen er lige så lang.
De seneste tal fra SSI viser, at incidensen af smittede det seneste døgn blandt uvaccinerede er højere end blandt vaccinerede:
211 smittede pr. 100.000 i gruppen af uvaccinerede, 151,2 pr. 100.000 blandt dem, der har påbegyndt vaccinationen, og 110,3 pr. 100.000 blandt dem, der har »forventet fuld effekt« af vaccinen, skriver Statens Serum Institut.
Blandt de hospitalsindlagte, som er smittet med covid-19, er incidensen ifølge Statens Serum Institut 32 pr. 100.000 for uvaccinerede mod 6,6 pr. 100.000 af de vaccinerede med fuld effekt.
Opdateret 16/12 kl. 07:00. Ordet »effektivt« i fjerde afsnit var ved en fejl blevet slettet. Det er nu tilføjet igen.
