Skokæden Bianco, tøjbutikkerne Butler Loftet og elektronikkæmpen Power har én ting tilfælles: Selv om forbrugerne har flere penge mellem hænderne, tjener de tre virksomheder ikke penge.
Hos Power blev underskuddet sidste år så stort, at kassen var tom, og den norske ejer måtte skyde en halv mia. kr. ind i selskabet, mens planerne om at åbne flere nye butikker blev sat på standby.
»Elektronikbranchen er et meget konkurrencepræget marked, og vi har brugt året på at styrke virksomheden som en del af en langsigtet plan. Men det er klart, at målet for Power ikke er at tabe flest mulige penge, men at få skabt noget lønsomhed,« siger Power-salgschef Simon Frølich.
Power er ikke den eneste virksomhed i detailsektoren, der giver underskud i Danmark. Selv om vi står midt i et økonomisk opsving, havde mere end hver tredje detailvirksomhed sidste år røde tal på bundlinjen, og det er en forværring for andet år i træk.
Det viser en ny analyse, som Spar Nord har foretaget af de 6.622 detailvirksomheder, der indtil videre har indleveret årsregnskab til Erhvervsstyrelsen, og som udgør 95 pct. af det samlede antal virksomheder i sektoren.
»Selv om dansk økonomi generelt klarer sig godt, og vi har stigende lønninger og høj beskæftigelse, kommer det ikke de fysiske detailbutikker til gode på samme måde som i tidligere opsving. Det samlede danske forbrug er faktisk tilbage over niveauet fra før finanskrisen, men detailsektorens omsætning ligger fortsat knap ti procent under niveauet i 2008,« siger direktør Martin Kudsk Rasmussen, Spar Nord .
Det er en udvikling, der ifølge bankdirektøren kan blive problematisk for detailsektoren.
»For det kan betyde, at særligt de mindre butikker i de mindre byer får svært ved at følge med udviklingen og de ændrede forbrugsmønstre, så de kan være nødsaget til at omlægge deres forretning eller helt at lukke,« siger Martin Kudsk Rasmussen.
Han peger samtidig på, at hvis vi ryger ind i en ny lavkonjunktur, vil den del af detailhandlen, der allerede har underskud, være ekstra udsatte for at gå konkurs.
»Hvem og hvornår vil afhænge af, hvor dyb krisen bliver, hvor lang tid den varer og ikke mindst af, hvor stor buffer de har i deres egenkapital, inden krisen indtræffer. Men forretninger, der kører med underskud nu, og som ikke har en buffer, vil kunne opleve, at de relativt hurtigt kan havne i en ny krise,« siger Martin Kudsk Rasmussen.
Restauranter og udenlandske netbutikker løber med pengene
Når de danske butikker ikke får en større del af de ekstra penge, som det økonomiske opsving forgylder os med, skyldes det ifølge direktøren blandt andet, at vi i højere grad bruger vores stigende lønninger på oplevelser som restauranter, biografbesøg og rejser – og dermed høster servicesektoren en større del af frugten.
Samtidig får butikkerne i stigende grad konkurrence fra nethandlen. Selv om nethandlen stadig kun udgør 12 pct. af den samlede detailhandels omsætning, er den i stor vækst.
Sidste år brugte danskerne 115 mia. kroner på e-handel, heraf 40 mia. kr. på udenlandske hjemmesider, men i en ny rapport fra Dibs, der er en del af Nets, står danskernes e-handelsforbrug til at stige med 23 pct. i år, og her er det særligt danskernes køb i udenlandske netbutikker som amerikanske Amazon, tyske Zalando og kinesiske Wish.com, der trækker op.
»Og det er uden tvivl penge, som dansk detailhandel både on- og offline gerne ville indkassere. Men konkurrencen over grænserne er benhård, og når det kommer til stykket, har de store giganter bare større budgetter og lavere omkostninger end dansk detailhandel. Det giver konkurrencefordele, der viser sig i markedsføring, prissætning og udvalg,« siger kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel.
Markedsdirektør Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv peger på det meget store udbud af butikker i Danmark og den følgende konkurrence som en anden årsag til, at mange detailvirksomheder ikke tjener penge.
»Tallene bekræfter desværre en udvikling, som vi godt ved er i gang, hvor særligt de helt små virksomheder giver underskud. Nogle kæder gør det vanvittigt godt, men så er der også en bred underskov af mindre virksomheder, som er presset på økonomien og må lukke,« siger Henrik Hyltoft.
Det ser han dog ikke som et stort problem.
»Nej, man kan godt som borger have en holdning til, at ens lokale butik lukker, men det er en konsekvens af forbrugerens egne handlinger, og hvis forbrugeren ønsker at handle online eller færre steder og større steder, så er det dem, der bliver tilbage, når dagen er omme, så på den måde hænger tingene ganske logisk sammen i en markedsøkonomi som den danske,« siger Henrik Hyltoft.
Men erhvervsorganisationen ser med bekymring på den stigende udenlandske nethandel.
»Vi regner med, at op imod en tredjedel af dansk e-handel sker på udenlandske netbutikker, og den udvikling stiger hurtigere, end e-handlen gør samlet set, så de udenlandske netbutikker vinder markedsdele år for år i forhold til de danske, og det er et problem, fordi mange af dem ikke betaler den moms, skat og afgifter, som de skal,« siger Henrik Hyltoft.
»Det er et hårdt marked«
Hos Power har man de seneste år åbnet otte varehuse rundt om i landet for netop at kunne stå imod konkurrenterne Elgiganten, Vupti og Bilka og den udenlandske handel, der fylder godt i det pressede elektronikmarked.
»Vi ser, at online-omsætningen stiger drastisk i de områder, hvor vi åbner nye varehuse, og i tillæg til det vælger flere og flere kunder at bestille online og henter i butikken, da de gerne vil have råd og vejledning. Derfor er butikkerne så vigtige for Power,« siger salgschef Simon Frølich.
Selv om elektronikkæden har haft en massiv vækst i omsætningen, som i fjor rundede 1,9 mia. kr., har det været dyrt at åbne de mange varehuse og konkurrere på et marked, hvor alle kæmper om at kunne give forbrugerne de laveste priser, og Power har de seneste fire år haft et samlet underskud på 513 mio. kr.
Simon Frølich regner dog med, at selskabet snart kan tjene penge, og det arbejder på at kunne høste flere stordriftsfordele ved at være en del af den norske moderkoncern, som også har butikker i Norge og Finland.
»Vi arbejder på at få flere nordiske synergier og drive virksomheden rigtigt effektivt med logistik, IT-systemer og samlet indkøb, så vi har så lave omkostninger som muligt, for det er det, der gør det muligt for os at sælge varerne så billigt som muligt,« siger han.
Skokæden Bianco har kørt med underskud i syv år og har samlet tabt næsten 170 mio. kr. Anders Holch Povlsen, der ejer modekoncernen Bestseller og er Danmarks næstrigeste mand, købte sig ind i Bianco i februar 2016. Med sig bragte han 100 mio. kr., som bl.a. blev brugt på at genoprette egenkapitalen.
70 butikker er der nu tilbage i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, mens skokæden havde 180 butikker i de fire lande, da den var på sit højeste.
Biancos administrerende direktør, Camilla Jochumsen, mener ikke nødvendigvis, at flere butikker er løsningen. Hun forsøger i stedet at optimere Biancos nethandel og satser på, at et bedre samspil mellem butikker og nethandel er vejen frem, så flere kunder går ind på Biancos hjemmeside og kigger på varerne og derigennem får lyst til at gå i butikkerne.
»Det er et hårdt marked, og nettet er kommet for at blive, men vi forsøger også at give en bedre service, og vi arbejder meget på at uddanne vores butikspersonale, så vi giver kunderne en oplevelse ud over det, de forventer og kan få online,« siger Camilla Jochumsen.
