Nemlig.com-direktør svarer på anklager om kritisable arbejdsforhold: »Nu kan I tro det, I har set, eller lade være«

Nemlig.com-stifter Stefan Plenge tager nu til genmæle i den hidsige debat om arbejdsforholdene på internetsupermarkedets lager i Brøndby. Han afviser, at der skulle være kritisable arbejdsforhold. Berlingske har været på besøg på lageret.

Direktøren for Danmarks største online dagligvarevirksomhed, nemlig.com, Stefan Plenge, har den seneste måned – og især den seneste uge – været midtpunktet for en særdeles heftig debat angående medarbejdernes arbejdsvilkår, efter Politiken har afdækket en række kritisable forhold hos virksomheden. Stefan Plenge tager til genmæle og afviser, at der skulle være tale om de forhold, der beskrives på virksomhedens lager i Brøndby. Mathias Svold

Er der tale om en håndfuld menneskers unikke oplevelser ud af en stab på 1.400 lagerarbejdere? Eller er der noget om snakken?

Nemlig.coms direktør og medejer, Stefan Plenge, er ikke i tvivl.